Om mig
Jeg begyndte rejsen ind i mig selv og rundt i terapiens verden, da jeg som ung mistede en, jeg havde kær. Her oplevede jeg for første gang, hvordan sorgen kan ruske os rundt, når vi konfronteres med, at livet har en ende. Siden har mine personlige og terapeutiske rejser været mangfoldige og transformerende.
Gennem store og små udfordringer har jeg brugt terapi, både som et frirum, som læring og som et sted, hvor jeg kunne være helt mig selv. Jeg har oplevet, hvordan terapi har hjulpet mig til, at mærke mine egne følelser og bruge dem som pejlemærker i livet. Senest brugte jeg sand-play terapi, til at bearbejde den voldsomme fødsel af mit første barn.
Mens jeg bliver til som mor – en rejse uden ende, tror jeg – oplever jeg livet som noget vi lever i faser. Som foranderligt, organisk og cyklisk, snarere end lineært. Livet igennem har jeg oplevet og opdaget mig selv på nye måder. Jeg tror på, at vores indre potentiale forløser sig, i takt med at vi har brug for det. Jeg ønsker at være med på rejsen, når du åbner dit indre uforløste potentiale, navigerer gennem dit livs udfordringer og opdager dig selv. Jeg brænder for både den accept og de forandringer, vi sammen kan skabe i det terapeutiske rum. Derfor er jeg psykoterapeut.

Praktisk erfaring
Jeg har 12 års erfaring fra TUBA – terapi og rådgivning til unge som er børn af misbrugere. Fra 2012-22 var jeg projektleder på TUBAs online rådgivning og havde unge i både individuel terapi og gruppeterapi. Fra 2014-2017 var jeg psykoterapeut dels på frivillig basis og i projektet ’vi tror på dig’, hos Fundamentet i Aarhus. Siden 2013 har jeg haft klienter privat.
I dag er jeg fuldtids selvstændig.
Uddannelse
- 2017 Certificeret psykoterapeut MPF fra Psykoterapeutuddannelsen.
- 2013 Cand.Pæd.Ant. fra DPU Aarhus universitet.
- 2010 Pædagog fra Peter Sabroe Seminariet.