Spørgsmål:
Er jeg en lortemor?
Kære Camilla
Jeg er på barsel med min søn på 9 måneder (første barn) og jeg tror jeg er ved at blive skør. Vi er alene hele tiden pga corona, min mor kan vi ikke se, fordi hun er i risikogruppen, mødregruppe er aflyst igen, min mand arbejder.
Jeg burde være glad for al den tid med min skønne dreng og jeg ELSKER ham. Jeg er bare så træt. Jeg triller rundt med vognen for at få ham til at sove og han vågner for det meste efter 20 min. Jeg kommer til at skælde ham ud, fordi jeg bare er udkørt.
Min mand er god til at give mig lidt tid i weekenderne, til at komme i bad og sove en lur, men så får jeg dårlig samvittighed.
Jeg forstår slet ikke hvad der sker med mig, jeg har altid været et menneske med energi og overskud.
Nu kan jeg næsten ikke samle mig om at sende den her besked….
Jeg ved ikke engang hvad jeg vil med den? Måske bare spørge om jeg er en lorte-mor?
Mvh Anna
Svar:
Kære Anna
Du er blevet MOR. Det ér, hvad der sker med dig. Ikke en lortemor, bare en helt almindelig mor.
Du ER helt okay som du er. Med din træthed, din udkørthed OG din skælden ud.
Velkommen til denne vilde nye livsfase. Dén er noget særligt. Du skal vide, at jeg kan kende alle dine følelser fra mine egne barsler. Tak for dit mod til at dele, dit brev er en gave til andre mødre der vil føle sig mødt og finde trøst i dine ord.
Mit svar kan ikke ændre på det fuldstændig udmattende livsarbejde det er, at være mor. Den del kan og skal ikke fikses. Jeg håber i stedet at jeg kan møde og favne dig i denne nye livsfase. Jeg håber du vil opdage, at du gør det fantastisk og at det er naturligt og helt okay at du er udkørt. At du vil se, at du er blevet mor i en helt særlig tid, som har givet dig særligt svære betingelser. Jeg håber også at du vil få inspiration til, at lade dig tage imod det gode og nydelsesfulde, også mens du har dårlig samvittighed.
Jeg skriver frit fra mit hjerte, og det betyder at det ikke nødvendigvis føles rigtigt i dit. Når noget ikke vækker genklag eller lyder som noget vrøvl, så lad det bare ligge. Tag kun det, du kan bruge.
At blive mor for første gang
Tænk at du har båret din lille søn under dit hjerte i 9 måneder. Født ham. Og været sammen med ham, udenfor din mave, i 9 måneder lige netop nu. Det er smukt.
Din krop har præsteret et lille mirakel. Og den er kun langsomt ved, at vænne sig til at være på en ny måde i verden. Som serviceorgan, transportmiddel og med langt mindre tid til hvile og opfyldelse af egne behov.
Jeg gætter på at du bruger al din energi på din lille søn. At hele din krop er indstillet på at sikre at han holder sig i live. Måske er du, selv når du sover, lidt i alarmberedskab, og vågner ved den mindste lyd eller bevægelse. Som om det ikke var nok så har du kun 20 min (måske et par gange om dagen, hvis du er heldig?) hvor du er alene! På den tid kan du knap nok nå både at gå på toilet og at få noget at spise – har jeg ret? Et bad kan jeg forestille mig, at du må spejde langt efter.
Det ér overvældende at blive mor for første gang. Det er en kæmpe forvandling og transformation og du har ikke haft et øjeblik til at mærke, hvordan du har det med det hele. Hvordan det er for dig at være mor. Du overlever, mens du sikrer dit barn. Det er vanvittigt hårdt.
Og det har været hårdt længe. Du er måske det jeg kalder ’barsels-mæt’, der, hvor du hiver ressourcer op fra et sted du ikke vidste fandtes, der, hvor du ikke føler du har mere at give, men alligevel giver – for der er ikke andre muligheder. Kan du genkende de følelser?
Corona barsel
Enhver der er mere eller mindre alene med sit barn de første 9 måneder ville være tæt på at blive skør. It takes a village som man siger. Og din landsby er under nedlukning. Det er helt særlige omstændigheder du er blevet mor under. Du har været og er nød til at undvære afveksling, du får ikke luftet dine tanker med andre mødre i mødregurppen, du hører ikke om, hvordan andre nybagte mødre har det, og du kan ikke tage ud til oplevelser med din søn. Du ser ikke din mor og din søn ser ikke sin mormor. Du SKAL være udkørt og tyndslidt med de vilkår. Det er en helt ualmindelig situation og det er sundt og godt at din krop og psyke reagerer. Det er et tegn på, at du er under svær belastning. Jeg håber du kan tage det her ind; det er nogle ganske særlige rammer, som giver dig nogle rigtig dårlige betingelser for starten på dit moderskab, det er ikke DIG, der er noget galt med. Du er, lige som du skal være og du reagerer lige som du skal.
Dårlig samvittighed
Dårlig samvittighed er vævet ind i moderskabet. Vi er mange, der føler, at vi tager noget fra vores barn, i det øjeblik vi giver noget til os selv. Har du det mon også sådan?
Som om enhver dråbe du fylder i din egen kop, kunne været hældt i din søns og nu må han i stedet sidde med en knastør kop? Og måske ved du godt med din fornuft, at din søns kop aldrig bliver mindre end halvt fuld, for du øser alt hvad du kan. Og måske ved du godt med din fornuft, at din søn er okay, mens du er i bad. At tilknytningen til far også er vigtig, at far også kan opfylde behov, give kærlighed og nærvær, og fylde i kopper. Og alligevel føles det forkert, måske endda lidt syndigt? Jeg vil tro, at følelsen af dårlig samvittighed vil være med dig langt ind i dit moderskab. Mit bedste bud er, at nyde det der nærer dig og fylder din kop, samtidig med, at du mærker den dårlige samvittighed. Nyd dit bad så meget du kan, skru op for følelserne af nydelse, mærk de varme stråler der kærtegner din hud, brug hvad end du elsker i badet, dufte, shampoo, scrub, olier, massagebolde, musik, lys, alt hvad du kan komme i tanke om, som kan bringe dig nydelse.
Din krop gør og har gjort et vanvittigt stykke arbejde, den fortjener hyldest og pleje. Øv dig i, at give dig hen til nydelsen, også mens du har dårlig samvittighed. Notér dig når den dårlige samvittighed dukker op, sig evt til dig selv ’hov, nu får jeg dårlig samvittighed over, at jeg står her og nyder badet’, stop her, ved konstateringen af, at den følelse dukkede op lige der. Vend tilbage til din krop, ved at mærke vandet mod huden. Læn dig tilbage i nydelsen så godt du kan.
Øvelsen med at konstatere at en følelse dukker op og rumme den, uden at forsøge at forklare den, bevise eller modbevise den, argumentere for og imod den, kan måske være gavnlig i mange sammenhænge, og ifht mange følelser, hvis du oplever at det giver mening for dig at gøre det. Brug det endelig, hvor du kan, hvis det føles rigtig for dig.
Mine bedste råd til dig
Forsøg at være rummelig med dig selv og ALLE dine følelser.
At være udkørt og skælde ud, at have brug for tid alene og for søvn står ikke i modsætning til at du elsker din søn. Det ved jeg du gør. Det kan jeg læse i dine ord. Jeg tror på, at du elsker din søn OG at du samtidig er udkørt og kommer til at skælde ud. Jeg tror på, at du nyder tiden med din søn OG samtidig længes efter at være lidt alene. Det er alt sammen ok.
Skru op for nydelsen
Jeg tror, at du kan have gavn af, at give dig selv lidt mere af det du længes efter og har brug for, lidt flere bade og lure, mens du rummer den dårlige samvittighed. Jeg tror du vil opleve, at når du giver dig selv lidt mere, så vil du opleve at kunne lidt igen.
Der er meget der er ude af dine hænder, som du ikke kan lave om på, det vil fortsætte med at være hårdt, nydelsesfulde bade er desværre ikke en mirakelkur, de er kun et sted at starte. Starte med at skrue op for nydelse, fylde din egen kop, rumme den dårlige samvittighed, så du begynder at mærke små bundslatter i din egen kop, så den ikke er knastør konstant.
Hav tillid
Til dig. At du har det der skal til, for at være mor. Du er det allerede. Og du er nok.
Det første år som mor er det vildeste! Daniel Stern kaldte det en ’positiv livskrise’ at blive mor. LIVSKRISE. Positiv.
Hav tillid til, at det bliver fysisk nemmere. At du udvikler dig i takt med den nye livsfase det er, at blive mor. I begyndelsen er læringskurven meget stejl, den flader ud efterhånden. Vid at millioner af kvinder gennem tiden har stået der hvor du står nu. Kvinderne i din slægt før dig. De kvinder du kender. Den du kan huske. Dem før endnu. Og dem endnu længere tilbage. Alle har de stået lige dér, hvor du står nu. Du står på skuldrene af deres erfaringer. Nu har du faklen. Du kan det her.
Du ér mor.
Kærlig hilsen
Camilla