Spørgsmål:

Hvorfor bliver jeg så nemt jaloux?

Jeg er en pige på 26 år, som virkelig kæmper for at holde sammen på mit forhold til min søde kæreste…. jeg elsker ham højt og vi har det rigtig godt… men… nogle gange bliver jeg bare så jaloux at jeg slet ikke kan styre mig og det slider bare så meget på vores forhold!
F.eks. i sidste weekend gik det galt. Min kæreste skulle til afslutning i fodboldklubben og allerede om morgenen begynder jeg at få det dårligt. Tankerne kører rundt i hovedet på mig, hvad sker der mon til festen? Er der nogle søde piger? Hvad hvis han bliver meget fuld? Og alt det der…. min kæreste kan jo godt mærke på mig, at der er noget i vejen og det ender med at jeg bliver rigtig ked af det og spørger om han ikke nok vil blive hjemme….
Det gør han selvfølgelig ikke og det SKAL han heller ikke. Jeg ved inderst inde at han elsker mig og aldrig kunne finde på at være utro. Min hjerne ved det, men mine følelser løber bare af med mig, Jeg ved ikke om jeg reagerer så voldsomt fordi min far ikke altid har været der for mig…?
Jeg er så træt af at have det sådan her, og er bange for at ødelægge det hele. Hvordan kommer jeg af med jalousien og bliver en god kæreste igen?
Kh Trine

Svar:

Kære Trine
Årh hvor kan jeg godt forstå, at du er træt af at bøvle med følelser af jalousi overfor din kæreste som du elsker højt. Det kan jeg sagtens forstå du har lyst til at ændre på.
Jeg vil starte med at skrive lidt til dig om kærlighed, bagefter vil jeg skrive lidt om det at blive forladt og spørge ind til om du mon kender det fra dit forhold til din far, som du fortæller ‘ikke altid har været der’ for dig. Jeg håber at vi med mit svar, sammen kan undersøge, hvor din angst kommer fra og hvad du eventuelt kan stille op med den.

Om kærlighed

Når vi knytter os til et andet menneske, er det altid forbundet med angsten for at miste. Når vi viser et andet menneske tillid risikerer vi at blive svigtet. På den måde er et liv med kærlighed altid forbundet med angst og frygt. Det gælder for alle mennesker.
Når vi tager chancen, kaster os ud i kærligheden og vælger at leve med angsten og frygten er det ofte fordi et liv uden kærlighed kan blive et tomt og ensomt liv. Et liv med kærlighed er altså forbundet med en vis angst. Dén angst, kan få jalousien til at blomstre. Nogle gange er der gode grunde til at opleve angst for at miste. F.eks. hvis man har en kæreste, der er i gang med at forlade en, eller taler om at forlade en. Men det lyder ikke til, at det er tilfældet med din kæreste. Du skriver i netop, at din hjerne ved, at din kæreste ikke er igang med at være dig utro, men at dine følelser løber af med dig. Det kan der måske være en forklaring på, ifht det du fortæller om din relation til din far.

Om at blive forladt

Der er en ting jeg lægger særligt mærke til i dit brev. Du spørger om din jalousi kan have noget at gøre med, at din far ikke altid har været der for dig.
Hvis man som barn er blevet forladt eller har været bange for at blive forladt, det kan f.eks. ske hvis man har en forælder der ofte er væk uden at holde kontakt, drikker eller på andre måder er påvirket, eller forlader en/truer med at forlade en på anden vis. Hvis man har oplevet den slags, så har frygten for at blive forladt formentlig fyldt meget i barndommen.
Jeg ved ikke om du kan genkende det jeg fortæller om her? Har du mon oplevet at føle dig forladt eller haft en frygt for at blive forladt af din far, da du var barn? Måske har du oplevet at blive forladt af andre du holdt af?
Når man som barn har levet med frygten for at blive forladt af en forælder, er det helt almindeligt som voksen at frygte at blive forladt af en kæreste. Man forventer at livet bliver som man allerede har erfaret at det er.

Hvad kan du gøre?

Hvis du kan genkende det jeg har beskrevet, så er der en chance for, at dine erfaringer og følelser fra fortiden blander sig sammen med det du oplever og føler nu. Du skriver at din hjerne godt ved, at du ikke har grund til at være bekymret, men dine følelser fortæller dig noget andet. Jeg vil gætte på, at du har brug for at få bedre hold på dine følelser og skelne mellem følelserne fra fortiden og dem i nutiden. Skelne dine oplevelser med din far fra dine oplevelser med din kæreste. Forholde dig til din opvækst på ny. Det kan også være, du har gavn af, at lære at tage dig godt af dig selv, når du mærker frygten komme. Måske kommer du til at føle dig ensom og forladt når din kæreste skal ud, måske føler du at du ikke er værd at være sammen med eller værd at elske? Hvis du har det sådan vil jeg gætte på, at du også har brug for at lære at være sammen med dig selv på en kærlig og omsorgsfuld måde, det her sted i dit liv.
Begge dele er noget mange arbejder med i terapi. Du er velkommen til at skrive igen, hvis jeg ikke helt har givet dig det svar du har brug for, eller hvis du har lyst til at få en henvisning til en terapeut i nærheden af hvor du bor.
Jeg ønsker for dig at du kommer et sted hen med dig selv, hvor kærligheden fylder mere end frygten – det fortjener du.

Kærlige hilsner
Psykoterapeut Camilla